Sådan måler du din ringstørrelse derhjemme

En ringstørrelse er i Europa ofte målt i millimeter og svarer til omkredsen på din finger. Her er en nem fremgangsmåde så du altid kan måle din ringstørrelse på alle fingre derhjemme.
 
Det eneste du skal bruge er et almindeligt A4 papir, en saks, en lineal og en tusch.

Illustration of scissors, paper and ruler - How to measure a ring size
 
RINGSTØRRELSE BEREGNER – GUIDE TRIN-FOR-TRIN
 
Step 1:
Klip en lang TYND strimmel (ca 3 mm) af dit papir til at måle din finder med.
 
Step 2:
Vælg den finger du vil måle.
 
Step 3:
Tag nu din papir strimmel og vikl den STRAMT om din finger. Det er vigtigt at den går hele vejen rundt om fingeren, og at den sidder stramt og helt tilbage på fingeren, så du får det mest nøjagtige mål. Papir er nemlig mere fleksibelt end metal og vikler du den for løst kan ringen risikere at komme til at sidde for løst.
 
Step 4:
Nu sætter du en streg der, hvor papiret mødes og overlapper, og sørg for at sætte en streg på begge ender af papiret hvor det mødes.
 
Step 5:
Brug nu linealen til at måle afstanden mellem dine afmærkede streger på strimlen. Du skal måle i millimeter, da alle ringstørrelser varierer med én millimeter. Så hvis strimlen måler 54 millimeter, så er din ringstørrelse 54.


FIND DIN RINGSTØRRELSE
 
Du skal nu vurdere hvilken ringstørrelse der er den rigtige. På Livva Østerby har vi kun de lige numre i ringstørrelser, lidt ligesom man altid har str 38, 40 og 42 i tøj.
 
RINGSTØRRELSE SKEMA:

48 50 52 54 56 58 60
XS S SM M ML L XL


Dette er de ringstørrelser vi lige nu tilbyder, men du kan altid kontakte os hvis du ønsker at få lavet en ring i en anden størrelse.
 
Hvis din strimmel måler 53 mm så er det altid en god ide at gå op i størrelse i stedet for ned. Og så vil din ringstørrelse være 54.
 
De fleste passer flere forskellige ringstørrelser alt efter om deres fingre er kolde fx om vinteren eller varme om sommeren og dermed lidt hævet. Nogle kan bedst lide at en ring sidder stramt og andre kan lide at den er lidt løs. Vi anbefaler generelt at vælge en ringstørrelse som er lidt større så du kan passe den hele året. Det kan også være at der skal være plads til at den kan komme over en kno alt efter hvordan din finder er formet.
 
Hvis en ring er meget bred så går man også op i størrelse. I det tilfælde kan du forsøge at klippe en bred strimmel papir.
 
Denne metode er en god retningslinje for at få en idé om sin størrelse derhjemme, men det er selvfølgelig altid anbefalelsesværdigt at få målt din præcise størrelse hos en guldsmed.
 
Jeg håber at vores guide hjælp dig med at finde din ringstørrelse. Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål.

Livva Østerby signature logo 

Efterlad en kommentar

Alle kommentarer modereres, før de offentliggøres